Frugtsukker er dårligt nyt for din lever!
Efter jeg delte de nyeste europæiske kostråd til personer med diabetes på mine sociale medier, var der flere, der reagerede på anbefalingen af frisk frugt. Flere var af den overbevisning, at frugtsukkeret i frugt medfører fedtlever. Rent teoretisk giver denne holdning mening. Frugtsukker adskiller sig fra glukose ved, at det ikke kan udnyttes direkte som energikilde af alle kroppens celler. Noget af frugtsukkeret vil omdannes til glukose i tarmens celler inden, at det optages til blodbanen. Indtages meget ad gangen (fx sukkerrige drikke), vil en større andel af fruktosen optages uomdannet og transporteres videre til leveren (1). I leveren kan det omdannes til fx fedt- eller sukkermolekyler (triglycerider eller glukose) (2).
Fedtlever er skidt nyt for personer med type 2-diabetes eller i risiko for sygdommen. Ophobning af fedt i leveren ser ud til at være én af hovedårsagerne til nedsat insulinfølsomhed i leveren og dermed en risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes (3, 4). Studier peger også på, at omkring 60 procent af personer med type 2-diabetes har nonalkoholisk fedtlever-sygdom (NAFLD) (5).
Nonalkoholisk fedtlever-sygdom og fruktose
NAFLD er generelt meget udbredt blandt verdensbefolkningen, hvor det påvirker 32 procent (6). Det er den hyppigste årsag til leverproblemer verden over og er forbundet med metaboliske problemer som fedme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol (7, 8). De kliniske retningslinjer peger på motion, vægttab og reduceret indtag af frugtsukker (fruktose) som vigtige tiltag i forebyggelse og behandling (9). Da frugtsukker er en del af almindelig sukker (disakkarid bestående af glukose og fruktose), er de primære kilder til fruktose, sukkerholdige fødevarer og drikke samt frisk frugt, tørret frugt og honning (10). Spørgsmålet er, om alle fødevarer med frugtsukker kan skæres over én kam og har den samme indflydelse på ophobning af fedt i leveren? Det virkede til at være manges overbevisninger efter mit opslag på de sociale medier.
Kilder og kalorier
Kilderne til frugtsukker ser ud til at spille en rolle for fx forhøjet blodtryk, vægtøgning og langtidsblodsukker. Frugtindtag ser ud til at kunne forbedre markørerne, mens andre sukkerrige fødevarer (især sukkerholdige drikke) viser det modsatte. Ligeledes ses der en større forværring, når der samtidig indtages for mange kalorier (11, 12, 13). Spørgsmålet er blot, om det er det samme for ophobning af fedt i leveren?
Den største analyse, jeg kender til, peger i samme retning. 75 forskellige studier med forskellige kilder til fruktose (sukkerholdige drikke, frugt, tørret frugt, frugtjuice mm) viste, at fruktose kan lede til ophobning af fedt i leveren. Men KUN hvis det forekommer under et dagligt kalorieoverskud. I tilfælde af tilpas eller reduceret kalorieindtag, ses der ingen effekt op ophobningen af fedt i leveren. Endnu mere vigtigt var det, at effekten formentlig kan isoleres til sukkerholdige drikke. Frugt, både tørret, frisk eller som juice, ser ikke ud til at lede til ophobningen af fedt i leveren (14). Dette understøttes også af en tidligere analyse (15).
Fruktose er formentlig kun et problem, når kosten indeholder for mange kalorier. Undersøgelser peger sågar på, at hvis der spises for mange kalorier, er der ikke forskel på mængden af fedtophobning i leveren, når overskydende kalorier kommer fra fruktose eller glukose (16). Et interessant studie undersøgte fx hvad der sker i leveren hos mænd med overvægt, når de indtager 25 procent af dagens kalorier fra fruktose eller glukose. Men denne kostform blev testet i tilfælde af for mange eller en balanceret mængde daglige kalorier. Når der blev indtaget for mange daglige kalorier, blev mængden af leverfedt øget, mens der ikke sås nogen ophobning af fedt i leveren, når deltagerne ikke indtog flere kalorier end kroppen kunne nå at omsatte (17).
Fedtkilder har også en indflydelse
Overspisningsstudier er den primære måde, hvorpå forskerne kan observere en øget mængde af fedt i leveren. Heldigvis har forskere undersøgt overspisning af fruktose sammenlignet med andre kilder. I et studie undersøgte forskere overspisning af enten kalorier fra fruktose eller mættet fedt. Efter syv dage fandt forskerne en stigning på 16 procent i mængden af fedt i leveren. Når deltagerne i stedet fik overskydende kalorier fra mættet fedt, steg leverfedtet med 86 procent (18)! Et studie fra 2018 fandt frem til lignende resultater. Når deltagere spiste 1000 kalorier ekstra om dagen i tre uger fra enten mættet fedt, flerumættede fedtsyrer eller raffineret sukker, var fedtophobningen vidt forskellig. For gruppen med mættet fedt steg leverfedtet mest med 55 procent. Dernæst resulterede raffineret sukker i 33 procent stigning, mens flerumættede fedtsyrer havde den mindste påvirkning. Her steg leverfedtet kun med 15 procent. Trods stigningen i leverfedt for alle grupper, var det kun gruppen med ekstra mættet fedt, der så en forværring i insulinfølsomheden (19).
Befolkningsstudier peger også i samme retning. Sukkerholdige drikke og fødevarer, der er kilder til mættet fedt, er potentielt de største risikofaktorer for at udvikle NAFLD. Interessant er det, at nødder er forbundet med en direkte lavere risiko (20). Dette kan forklares med ovenstående studier, hvor flerumættede fedtsyrer har en mere beskyttende effekt på leveren.
Fem gode kostråd mod NAFLD
Som du kan se, bør der generelt ikke være frygt for frugtsukker, når det kommer til ophobning af fedt i leveren. Jeg vil slutte blogindlægget her af med fem gode råd fra en grundig litteraturgennemgang fra 2020 (21). Forskerne anbefaler kaloriereduceret kost, mindre mættet fedt og mere umættet fedt, flere kostfibre, færre røde kødtyper og raffinerede kulhydrater. Kan dette implementeres, kan det formentlig have både forebyggende og behandlende gevinster for personer med eller i risiko for NAFLD.
