DEN BEDSTE KOSTFORM?
Igen i år har ernæringseksperterne bag US News Report kåret årets bedste kostformer 2023. Det er en form for Oscars inden for ernæringsforskning (altså for ernæringsnørder som mig). Denne gang var der udvalgt 24 forskellige kostformer, som er vurderet ud fra forskellige parametre. Blandt andet vurderes de på, de forskningsbaserede sundhedsfremmende gevinster, hvor nemme de er at følge og deres næringssammensætning. Eksperterne vurderer også kostformerne ud fra forskellige sundhedsvinkler som fx vægttabseffekt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme osv. Igen, igen vandt middelhavskosten som den overordnede bedste kostform med DASH-diæten og fleksitarisk kost lige i hælene (1).
IMPONERENDE FORSKNINGSFORSØG
Førstepladsen skyldes blandt andet to store kliniske forsøg, CORDIOPREV og PREDIMED, hvor forskerne har fulgt henholdsvis 1000 og 7500 forsøgspersoner (2, 3). Det er imponerende store studier, der har fundet overlevelsesfordele for personer med høj risiko for eller allerede etableret hjerte-kar-sygdom. Men hvad er det egentligt i middelhavskosten, der gør, at den gang på gang vinder førstepladsen som bedste kostform?
DE VIGTIGSTE KOMPONENTER I MIDDELHAVSKOSTEN
Et hold forskere har stillet spørgsmålet om, hvilke fødevarer, der er afgørende for de positive sundhedsudfald på middelhavskosten? I et observationsstudie af mere end 20.000 grækere, fandt forskerne, at det primært var de plantebaserede fødevarer, der havde ansvaret for de sygdomsbeskyttende gevinster (4). Frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter var især forbundet med lavere risiko for tidlig død. Modsat var de animalske fødevarer forbundet med en øget risiko.
MEST PLANTEBASERET MIDDELHAVSKOST MÅSKE BEDST?
Det ser derfor ikke ud til, at det er indtaget af fisk eller oste, der trækker middelhavskosten op. Nærmere et højere indtag af plantebaserede fødevarer. Det samme kunne ses i PREDIMED-studiet, hvor en forskergruppe sammenlignede dem, der spiste mest plantebaseret med dem, der spiste mindst. Dem, der spiste 75 procent plantebaseret, havde 41 procent lavere risiko for tidlig af fx kræft og hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med dem, der spiste 48 procent plantebaseret (5).
Procentfordelingen mellem animalsk og plantebaseret er udregnet ud fra, hvor mange gram deltagerne i gennemsnit fik fra hver kategori. Dem, der spiste mest plantebaseret, fik mere end dobbelt så meget frugt og grønt end gennemsnitsdanskeren. Og mere end fire gange så mange bælgfrugter (6, 7). Nedenfor kan du se forskellen mellem de to grupper i PREDIMED-studiet (8).
